Profil

Starten

Petrus Business Consulting blev startet i 2005 som en 1-mands virksomhed af Per Skovmand Rasmussen for at skabe en god balance mellem familielivet og et langt og attraktivt arbejdsliv.

En konsulent med overskud

Kunderne oplever en rådgiver og konsulent med masser af overskud, både menneskeligt, fagligt og tidsmæssigt. Der er gode muligheder for i en periode med spidsbelastning at lægge administration og udviklingsarbejde på hylden for at imødekomme kundernes behov – eller lægge flere af dagens timer i arbejdet.

Læs om organisationen i Petrus Business Consulting herunder, og har du spørgsmål er du velkommen til at ringe og høre mere

Petrus

Business Consulting

Virksomheden er grundlæggende en 1-mands virksomhed, og der er konstant tilknyttet 2-4 studentermedhjælpere. De deltager i arbejdet med produktudvikling, markedsanalyse og produktion. De er også med på opgaver hos kunderne, deltager på hele Lederkurset og i Ledernetværk Aarhus. De værdsætter denne erfaringsopbygning og derfor kan vi vælge blandt de bedste og skarpeste studerende.

Per Skovmand Rasmussen

Per er civilingeniør i kemi fra Danmarks Tekniske Universitet og har HD i afsætning fra Handelshøjskolen i København. Han har gennemført INSEAD executive business programme og et 2-års personligt udviklingsforløb. Per er uddannet coach og er certificeret partner med Garuda personprofiler. Brancheerfaringen er opnået i ingrediensindustrien og den kemiske procesindustri. Ansvarsområderne har blandt andet omfattet administrerende direktør, global salgs- og marketingchef, fabrikschef, europæisk marketing direktør og europæisk R&D direktør. Arbejdsfeltet har været internationalt inden for de danske grupper Ferrosan og Aarhus United samt US-selskaberne Central Soya og The Solae Company. Per har deltaget i fire internationale fusioner og arbejdet med strategi og ledelse på toplederplan i en længere årrække.

Administrerende direktør for Scanflavour A/S, Hans Christian Bech Thøgersen anbefaler Per Skovmand Rasmussen:

“Vi oplever Per som en erfaren konsulent, der hos os har gennemført en dybtgående organisationsanalyse og har udarbejdet en toårs organisatorisk udviklingsplan. som blev implementeret med stort succes. Virksomheden fordoblede i den periode omsætning og organisation og tredoblede den årlige indtjening til 30 mio. kr. Samtidig har Per udviklet et særdeles effektivt 100 dages Matchintro onboardingforløb for nye ledere på alle niveauer. Per gennemfører forløbet sammen med chefen og den nye leder, lige fra den indledende diskussion med topledelsen om behov, og til den afsluttende værdievaluering. Med 12 introduktionsforløb til nu har vi haft en gennemsnitlig værdiskabelse på 500.000kr. fra hvert forløb på bundlinjen inden for de første 6 måneder, så vi fortsætter med Matchintro-forløb for nyansatte ledere fremover. Foruden en meget bred og dyb erfaring er Per udsædvanlig ved at kunne skabe en åben og fortrolig dialog på kort tid, samtidig med at han har de forretningsmæssige argumenter i orden”